Kaffemaskinen, løbeturen, eller havregrøden?
Morgenen er et af de vigtigste tidspunkter på dagen, da det er det tidspunkt, vi bruger til at vurdere om det bliver en “god” dag. Det er derfor vigtigt at sørge for at man kommer bedst fra start, så man kan holde energiniveauet og humøret højt hele dagen. Vi har samlet 5 tips herunder, som kan hjælpe dig på vej, til en bedre morgen, og ultimativt en bedre dag.
Sørg for at spise morgenmad
Man siger at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen og det er med god grund. Det første måltid på dagen, skal holde dig kørende i alle morgentimerne, som ofte er de strideste af alle timerne på dagen. Rigtigt mange mennesker skipper morgenmåltidet. Det kan være at de hellere vil sove de ekstra 10-15 minutter, eller det kan være de bare ikke kan overskue arbejdet i at bikse et morgenmåltid sammen
Det behøver dog slet ikke at være krævende, hverken i tid eller kræfter der skal lægges i det. En portion havregrød, som er et af de mest mættende måltider du kan indtage, skal blot have 1-2 minutter i mikroovnen og så er den klar til servering.
Bryg en god kop kaffe med en god kaffemaskine
En af mine favorit tidspunkter på dagen, er min daglige kop morgenkaffe. Ikke nok med at det giver mig et fysisk boost til at starte dagen på, så giver det mig også en mental ro. Den sætter mig også i et mindset, hvor jeg får følelsen af, at dagen er i gang. Jeg gik i en lang periode og lavede min kop kaffe med de færdige, knuste bønner direkte i koppen og så med kogende vand på. Resultaterne varierede dog meget og det tog mere tid end jeg havde lyst til. Dette var primært på grund af min gamle elkedel, der skulle bruge 2-3 minutter bare på at koge vandet. Jeg gik derfor på jagt efter en god kaffemaskine og fandt en på en webshop til en fornuftig pris.
Vask dit ansigt, hvis der ikke er tid til et bad
De fleste, som ikke har tid til et bad om morgenen, vælger at gå i bad aftenen før arbejde. Det som mange ser ud til at glemme er, hvor meget vi mennesker sveder og lignende i løbet af natten. Derfor er det en virkelig god ide, at huske på, at vaske dit ansigt inden du tager afsted på arbejde eller uddannelse. Ikke nok med at det rengører dit ansigt, så kan det også vække dig op, hvis du mangler lidt søvn.
Løb en tur
Det med at dyrke motion tidligt om morgenen, er der lidt blandede meninger om. Jeg prøvede det i et halvt år, da jeg havde tiden til det, og synes jeg kunne mærke en forbedring af min energi om morgenen. Dog var dette også 1 times træning i fitnesscenteret der lå tæt på min arbejdsplads. Men selv en mindre løbetur på 15-20 minutter kan gøre en forskel i din energi. Selvfølgelig kræver det at du kan sætte tiden af til det, hvilket de færreste kan, men hvis du går tidligere i seng, er det faktisk ikke et problem at komme op til tiden, hvilket vi vender herunder.
Husk at gå i seng i ordentlig tid
Det her punkt siger sig selv, men det er et problem for rigtigt mange, at overholde deres egen “sengetid”. Et problem jeg selv døjer med, er brugen af min telefon i sengen. Man lægger sig og siger til sig selv at man lige vil læse lidt eller se en enkelt eller to youtube videoer og pludselig er der gået over en time. Derfor kan det være at man skulle prøve at lade telefonen ligge i en uge, når man går i seng, og så se resultatet af dette.