Vi mener
Indmeldelse
Bestyrelse
Kontakt
Gode Råd
Formidlingsprisen
Medlemmer

Gode råd

Hvad skal jeg fokusere på i ansøgningen?

Som det helt grundlæggende kriterium, skal man præsentere en gennemarbejdet projektplan og et konsistent forskningsdesign. Dette indebærer, at ansøgningen skal indeholde en detaljeret redegørelse for state-of-the-art på forskningsområdet, en klar forskningshypotese, en redegørelse for de forskningsfaglige perspektiver for projektet samt en faseinddelt projektbeskrivelse. Med andre ord skal man vise, at man kan strukturere et treårigt forskningsprojekt, så det lever op til de formelle krav, der stilles til
et ErhvervsPhD-projekt. Dette indbefatter, at man skal gøre sig overvejelser omkring de kommercielle aspekter, projektet kan have for virksomheden. Altså muligheder for anvendelse af forskningen. Hvis man har en ide om ophold ved andre (evt. udenlandske) forskningsmiljøer, relevante ph.d.-kurser, formidling af resultater ol., så kan dette også angives i ansøgningen. Ansøgningen skal forelægges såvel virksomhed som universitet, som begge skal godkende indholdet.

Erhvervsforskerudvalget (EFU) har udarbejdet et skema, som skal udfyldes ved ansøgning.

Der er ansøgningsfrist fire gange pr. år.

Created by Duexdesign