Tips til at forbedre akustikken i ethvert lokale

Akustik er måske ikke noget man direkte tænker over, når man træder ind i et lokale. Men vi kender alle følelsen af ubehag, når man træder ind i et lokale, hvor det er ubehageligt at føre en samtale. Det kan være på grund af rungen, støj fra samtalen, eller en for dårlig efterklang, der forstyrrer en. Det kan også påvirke ens evne til at studere og indlæringsevnen.

Det kan være acceptabelt i nogle lokaler, men hvis man eksempelvis tager et mødelokale eller studielokale, er det essentielt at akustikken er i orden. Der er behov for at alle deltagere kan koncentrere sig om det relevante emne, uden at blive pirret af støj eller dårlig klang i lokalet.

Sidder du på kontor eller anden arbejdsplads, hvor du arbejder 8 timer det samme sted, hver dag, har du også brug for ordentlig akustik i lokalet. Sidder man og bliver påvirket af akustikken, påvirker det også ens arbejdsindsats og dermed hele firmaets præstation.

Det kan også være det er flyttet i ny lejlighed eller nyt hus, og er ved at planlægge indretningen. Hvis du er flyttet ind i et nabolag med meget støj udefra, ville det være værd, at gøre sig nogle tanker omkring akustikken. Det kan jo også være, at du har nogle værelser, der skal bruges til noget bestemt, som kræver noget forskelligt af akustikken.

Jeg har herunder samlet et par tips og tricks til, hvordan du selv kan arbejde med akustikken og forhindringen af uønsket støj, samt en henvisning til en mere professionel løsning, hvis det er det, som du har behov for.

Billeder og andet på væggene

En af de største syndere, når det kommer til en dårlig klang i lokalet, er vægge der står helt bare. Ved at hænge et par billeder op på væggen kan man forstærke akustikken og skabe en langt renere lyd. Der findes endda akustik billeder, der er beregnet til at forbedre lyden i lokalet. De har en tyk ramme, i et specielt materiale der absorberer lyd.

Der findes også akustiske plader, du kan hænge på væggen, der er specielt lavet, til at absorbere lyd. De er som regel lavet i en bestemt slags skum materiale. De kan fås i alle størrelser og former, både på nettet og i fysiske butikker rundt om i landet.

Gulvtæpper, puder og andre møbler

Oplever du et ubehageligt ekko, når du går rundt i lokalet, kan et gulvtæppe gøre underværker for at dæmpe lyden. Når det kommer til rungen og ekko i lokaler, kan man også med fordel placere møbler som polstrede stole eller en sofa et taktisk sted. Og masser af puder. Puder har en fantastisk evne til at absorbere lyd, så du skal ikke være bange for at fylde sofaen op med dem.

Gardiner for vinduerne

Da vinduer nemt kan lukke lyd ind gennem glasset, bør man overveje at hænge gardiner op. Gardiner hjælper ikke kun ved vinduet, men dæmper ekko i hele lokalet. Gardinerne fungerer samtidigt også som normale gardiner, der kan dække for solen og forbedre lyset i lokalet. Gardinerne kan tæt fås i forskellige toner og farver, så de matcher resten af indretningen i lokalet. De findes også i forskellige tykkelser, så man kan justere alt efter behov.

Tag fat i et professionelt firma

Der er også muligheden for at få professionel rådgivning omkring akustik. Nogle firmaer leverer akustikplader, som du kan bruge på vægge, der fokuserer på at forbedre akustikken. De er også mere robuste end billeder, så de kan klare stød og lignende. Nogle firmaer tilbyder også akustikgardiner til vinduerne i et lokale og de har, som regel, også andre akustiske løsninger, der kan hjælpe dig og din virksomhed, godt på vej.

Håber det kan hjælpe dig på vej, hvis du nu skulle finde dig i sådan en situation. Held og lykke med indretningen af dit lokale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *